Håndbold: Trine Troelsen vender hjem til dansk håndbold efter et år i franske Toulon. Den 29-årige bagspiller skal i næste sæson spille for Silkeborg-Voel, og hun afkorter dermed sit udlandseventyr, der oprindeligt skulle have varet i to år. Trine Troelsen har spillet 130 landskampe for Danmark.
Håndbold: Landsholdsspilleren Kristina Kristiansen stopper i Team Tvis Holstebro efter denne sæson. Playmakeren udnytter en klausul i sin kontrakt, der gør det muligt for hende at stoppe et år før planlagt. Kristina Kristiansen siger i en pressemeddelelse, at hun i øjeblikket taler med flere klubber i både ind- og udland.




























