Den internationale sportsverden er gradvis ved at blive overtaget af mere eller mindre diktatoriske stater og korrupte ledere. Derfor er der et akut behov for, at »Danmark udarbejder en global strategi for at fremme etik og demokrati i idræt – ikke mindst til glæde for dansk idræt selv«.
Sådan lyder det i et nyt udspil, som demokratiforkæmperne i initiativet Play the Game under Idrættens Analyseinstitut offentliggør i morgen.



























