Svømning: Kineseren Sun Yang er kommet stærkt tilbage efter den tre måneders dopingkarantæne, han afviklede sidste år. Ved de kinesiske mesterskaber i Baoji har den dobbelte OL-guldvinder i 400 og 1.500 meter fri nu også svømmet sig til tops i på årets verdensrangliste i 200 meter fri, som han vandt i 1.45,75 min. Yuanhui Fu vandt 100 meter rygcrawl i 59.41 sek., hvilket rækker til en fjerdeplads på årets verdensrangliste, hvor Mie Ø. Nielsen med sin danske rekord fra Marseille nu er nummer tre.
Fodbold: Med tre nederlag i træk er Lyngby godt på vej til at melde sig ud af kampen om oprykning til Superligaen. I dag blev det 1-3 hjemme mod HB Køge. Brønshøj udskiftede tidligere i dene uge træneren, men tabte alligevel på hjemmebane med 2-0 til FC Roskilde og er fremdeles på sidstepladsen.




























