For nylig faldt en af sportsverdenens helt store bastioner, da tennisstjernen Rafael Nadal ude af form ikke kunne erobre sin 10. titel ved French Open. En anden af de største bastioner kan snart krakelere, hvis ikke Usain Bolt finder topformen, inden VM i atletik løbes i gang i Beijing om en lille måneds tid. Derfor skal den jamaicanske sprinter i aften sende et vigtigt signal til både sig selv og rivalerne, når han stiller til start på 100 meter ved Diamond League-stævnet i London.
BESKEDENT: Usain Bolt løber 10,12 i vådt opvisningsløb
Hans tilbagevenden til det britiske OL-stadion bliver et tilløbsstykke, og manden, der plejer at være det helt selvfølgelige centrum ved ethvert atletikstævne, skal levere varen, hvis han ikke i løbet af aftenen skal blive overskygget af andre store navne som f.eks. de britiske hjemmefavoritter Jessica Ennis-Hill og Mo Farah samt Renaud Lavillenie og David Rudisha. Alle regerende olympiske mestre.




























