Sportsdøgnet: Platini meldes klar til Fifa-valg

Favorit. Bookmakerne peger på Michel Platini som den næste Fifa-præsident.
Favorit. Bookmakerne peger på Michel Platini som den næste Fifa-præsident.
Lyt til artiklen

Fodbold: Chelsea-floppet Filipe Luis skifter tilbage til Atlético Madrid efter blot et år i London-klubben. Den brasilianske venstreback blev hentet til Stamford Bridge for 165 millioner kroner, men havde problemer med at blive en fast del af startopstillingen, hvor han stod i skyggen af spanieren César Azpilicueta.

Badminton: Der venter en hård vej frem til en eventuel finale for danske Jan Ø. Jørgensen. Tirsdag blev der trukket lod til VM i badminton i Jakarta, hvor danskeren er andenseedet. Både den kinesiske femdobbelte verdensmester Lin Dan og den malaysiske stjerne Lee Chong Wei er endt i danskerens halvdel. Den syvendeseedede dansker Viktor Axelsen er endt i den anden halvdel med den regerende verdensmester og verdensetter Chen Long.

Fodbold: Ifølge den franske avis L'Equipe stiller Uefa-præsident Michel Platini op til præsidentvalget i fodboldens verdensorganisation, Fifa. Ifølge avisen vil den 60-årige franskmand annoncere sit kandidatur på torsdag. Platini er favorit til at overtage posten efter skandaleombruste Sepp Blatter, der trækker sig som præsident. Franskmanden har efter sigende allerede støtte fra et flertal af verdens fodboldforbund. Præsidentvalget finder sted ved en ekstraordinær kongres den 26. februar næste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her