Den danske damedouble med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er klar til VM-finalen i badminton efter sejr 21-12, 21-15 over det japanske par, Naoko Fukuman og Kurumi Yonao, i semifinalen.
Danskerne var med en fjerdeseedning det højest seedede doublepar af de tilbageværende par, mens japanerne var useedede. Japanerne imponerede dog i ottendedelsfinalen med at slå det kinesiske par ud, der var seedet som nummer to.



























