Lad det være sagt med det samme: Pausen er ufrivillig. At tulle rundt på søbredden med hænderne i lommen er ikke noget, Morten Jørgensen gør af glæde.
Bevares, den 30-årige roer ved, det er nødvendigt. Og at han må nøjes med småture på en halv times tid. Men det er fandeme ikke rart. Og kunne han selv bestemme, kastede han sig med det samme ud i et sandt træningsraseri.




























