Mandag satte Joyce Zakary kenyansk rekord på 400 meter, men nu er sprinteren ifølge sportsnewsarena.com sammen med kollegaen Koki Manunga, der ved VM har løbet 400 meter hæk, testet positiv for doping og er spærret for videre deltagelse i Beijing.
Sagen kan ikke komme på et værre tidspunkt for atletikverdenen, der er under beskydning for udbredt brug af doping, og den nyvalgte præsident for Det Internationale Atletikforbund (IAAF), briten Sebastian Coe, får som ventet rigeligt at se til efter VM.




























