Tilskuerne og seerne til den sjette afdeling af sæsonens DTC-serie (Danish Thundersport Championship) på Jyllands-Ringen fik drama for alle pengene, da Jan Magnussen og Casper Elgaard pressede hinanden hårdt.
Duellen på den ene langside i andet kvalifikationsheat førte til, at Magnussens front kyssede Elgaards bil, som bragede ud i barrieren med omkring 200 kilometer i timen.



























