Dag 5 af årets VM i roning var i kvindernes tegn. To af Danmarks kvindelige både blev sendt af sted mod OL i Rio i dag, mens atter to genvandt tabt ære med flotte placeringer i dagens C/D-semifinaler.
Dagens helt store overraskelse var toerbåden uden styrmand, som med Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Rasmussen ved årerne opnåede en tredjeplads i semifinalen. De er dermed videre til OL og A-finale.




























