Golf: Lasse Jensen er bedste dansker efter de første tre runder af European Tour-turneringen Russian Open i Moskva. Med en tredje runde i 68 slag rykkede Lasse Jensen frem som nummer 13 i 6 slag under par, hvilket er 7 efter den førende englænder Lee Slattery, der har overtaget føringen fra Bradley Dredge. Søren Hansen er på en delt 53.-plads og har dermed klaret sit andet finalecut i træk efter at have kikset de fem foregående.
Håndbold: Sønderjyskes og GOG's håndboldmænd er begge ubesejrede i Boxer Herreligaen efter sæsonens første to spillerunder. Det er status, efter de to hold lørdag eftermiddag delte i porten med 23-23 i Sønderborg. Hjemmeholdet må dog ærgre sig mest over resultatet. Sønderjyske havde nemlig åbnet anden halvleg med stærkt spil og havde opbygget et forspring på fem mål med et kvarter igen. Den føring blev sat over styr, og Sønderjyske missede også muligheden for at få en sejr i kampens sidste sekunder, hvor holdet havde bolden.




























