Fodbold: Mathieu Flamini scorer sjældent for Arsenal, men franskmanden scorede begge mål, da Tottenham blev besejret 2-1 i ligacuppen. Christian Eriksen spillede hele kampen for Tottenham uden at gøre en forskel i den lige kamp. Efter Flaminis scoring i første halvleg lavede Callum Chambers selvmål, da han snittede et indlæg i mål til 1-1, men Flamini scorede igen, da han helflugtede sejrsmålet i kassen. Chelsea, Sheffield Wednesday, Crystal Palace, Norwich og Southampton er også videre i turneringen.
Fodbold: Real Madrid er nyt tophold i Spanien med en udesejr på 2-1 over Athletic Bilbao, efter FC Barcelona havde lidt sæsonens første pointtab med et nederlag på 4-1 til Celta de Vigo med Daniel Wass på holdet.




























