Fodbold: Superligatræneren Jonas Dal skifter ifølge BT fra Hobro til Esbjerg. Aftalen bliver ifølge avisen offentliggjort i morgen, men det er først næste sæson, Jonas Dal tager over fra Michael 'Mex' Pedersen, der afløste den fyrede Niels Frederiksen.
Speedway: Fra næste sæson skal Nicki Pedersen ligesom fra 2008 til 2010 repræsentere Jönköping-holdet Lejonen i den svenske liga. Nicki Pedersen har siden 2014 kørt for Dackarna. Hos Lejonen kommer Nicki Pedersen til at køre på hold med Chris Holder, Kenneth Bjerre, Hans Andersen og det danske talent Anders Thomsen.




























