Sølvvinderne fra Herning Blue Fox får nu for alvor konsekvenserne af den økonomiske krise at føle.
I samarbejde med klubberne lagde Danmarks Ishockey Union tidligere i år et lønloft ned over AL-Bank Ligaen, og det - sammenholdt med manglen på indtægter - betyder, at de spillere i Herning Blue Fox, der allerede har skrevet kontrakt for næste sæson, nu må gå 25 procent ned i løn.




























