Fodbold: Uffe Bech fik fuld spilletid og fremtvang på en aflevering fra Leon Andreasen et straffespark, men Hannover 96 tabte alligevel 3-1 på hjemmebane mod Hertha Berlin. Den tidligere Chelseaspiller Salomon Kalou scorede alle tre mål for Hertha.
Ishockey: Trods en skudstatistik på 46-20 spillede Danmark 1-1 mod Ungarn i en træningsturnering i Norge. Danmark vandt de efterfølgende straffeslag på Morten Greens scoring. »Vi skulle have scoret mange flere mål. 46-20 i skud siger jo alt om den kamp. Specielt i tredje periode havde vi dem under tungt pres«, siger teammanager Esben Nedermark fra Stavanger til Danmarks Ishockey Unions hjemmeside. Jannnik Karvinen scorede målet for Danmark, der i går vandt 6-0 over Frankrig.




























