Ved sæsonstarten lå det i kortene, at aftenens kamp ville være en kamp mellem top og bund. Men at det skulle være hjemmeholdet fra Leicester, der trådte ud på græstæppet på King Power Stadium som tophold, havde ingen nok gættet. Ikke desto mindre var det facit her til aften efter en drømmesæsonstart fra Leicester og en mareridtsagtig nedsmeltning fra de forsvarende mestre fra Chelsea.
Selv om Chelseas trup har kostet milliarder, blev det en brandvarm duo til 15 millioner kroner, der sænkede Chelsea og forlængede London-holdets mareridt.


























