På forsiden af badmintonturneringen All Englands hjemmeside toner den danske herredouble med Mathias Boe og Carsten Mogensen frem. Men da sidstnævnte blev ramt af en blødning i hjernen under sidste måneds hold-EM i Rusland, kommer det makkerpar selvsagt ikke på gulvet i den traditionsrige turnering.
Det betyder, at Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen er Danmarks bud på en topplacering i herredouble i turneringen. Men forventningspresset tynger ikke parret.




























