Formel 1: Utilfredshed fra samtlige 11 hold har fået formel 1-bossen og Den Internationale Motorsportsunion, FIA, til at ændre kvalifikationssystemet, der afgør startpositionerne i grandprixløbene. I årets første to løb har der været benyttet et andet system, hvor bilerne blev udskilt en ad gangen, men ifølge magasinet Autosport vendes der fra næste uges grandprix i Shanghai tilbage til systemet, der blev benyttet fra 2006 til 2015, hvor der udskilles seks kørere to gange, inden de sidste ti kører om poleposition.
Fodbold: Med et nederlag på hjemmebane til Silkeborg på 2-0 har topholdet Lyngby tjent blot 2 point i de seneste 3 kampe, men forspringet til Silkeborg på andenpladsen er fortsat på 8 point. Silkeborg var bedst på Lyngby Stadion, hvor Robert Skov og Nicolaj Agger scorede i de sidste 12 minutter.




























