Fodbold: FC Nordsjælland har i de seneste to hjemmekampe slået FC Midtjylland og FC København, men Esbjerg formåede Farum-klubben ikke at knække i mandagens Superligakamp. Kampen bød ikke på mål, men til gengæld bød den på solidt forsvarsspil fra især gæsterne.
»Vi er en del underholdningsindustrien, og synes man, det er underholdende at se en fodboldkamp, hvor et af holdene forsvarer, så synes jeg, at vi gjorde det rigtig, rigtig godt her. Hvis man kun synes, det er underholdende, når boldene smækkes op i hjørnet, så var det ikke vores kamp. Men jeg var meget, meget underholdt af den indsats, drengene leverede defensivt«, siger træner Jonas Dal.




























