Motorsport: Kevin Magnussen indkasserer hos Sky Sports karakteren 6 på en skala fra 1-10 for sin indsats i det kinesiske formel 1-grandprix. Vinderen Nico Rosberg topper med karakteren 9,5. Magnussens teamkollega hos Renault, briten Jolyon Palmer, skraber bunden med et 4-tal.
Tennis: De franske kvinder har for første gang i 11 år kvalificeret sig til finalen i Fed Cup, der er et slags VM for landshold. Franskmændene slog Holland 3-2 i semifinalen efter at have været bagud 2-1. I finalen venter de forsvarende tjekkiske mestre, der vandt 3-2 over Schweiz.




























