Sportsdøgnet: Skandale rammer den franske EM-trup

UDE. Både Valbuena (tv.) og Benzema må se EM-slutrunden fra sofaen. Men Frankrig stiller alligevel med et stjernehold.
UDE. Både Valbuena (tv.) og Benzema må se EM-slutrunden fra sofaen. Men Frankrig stiller alligevel med et stjernehold.
Lyt til artiklen

EM-fodbold: Hverken Karim Benzema eller Mathieu Valbuena kommer på banen for de franske værter under sommerens EM. Det står klart, efter at Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, torsdag udtog sin trup til slutrunden, der begynder om fire uger. Real Madrid-angriberen Benzema annoncerede selv for en måned siden, at han var valgt fra til EM-truppen, efter at han har været involveret i en sag om pengeafpresning af landsholdskollegaen Valbuena. Benzemas ven lå inde med en sexoptagelse af Valbuena og dennes hustru og krævede penge af Lyon-spilleren for at holde filmen skjult. Den franske beslutning om at holde Benzema ude af EM-truppen kunne indikere, at Valbuena ville tage en af de 23 pladser i EM-truppen, men nej. Frankrig stiller med et særdeles stærkt EM-hold med offensive kræfter som Olivier Giroud fra Arsenal, Atletico Madrids Antoine Griezmann og Anthony Martial fra Manchester United.

Tennis: Oven på et torsdagsprogram i Rom, hvor der lidt overraskende blev uddelt en håndfuld æg i 3. runde, er der nu lagt op til nogle interessante kvartfinaler. Mest forbavset blev tilskuerne på Foro Italico, da brasilianeren Thomaz Bellucci tog 1. sæt mod Novak Djokovic med 6-0. Serberen blev spillet ud af banen, men kom tilbage, da modstanderen ikke kunne holde sit vildt høje niveau. De to næste sæt vandt Djokovic 6-3, 6-2. Djokovic møder Rafael Nadal i sin kvartfinale. Belgiske David Goffin gjorde det onde ved Tomas Berdych, der blev besejret 6-0, 6-0 - meget sjældent på ATP Touren - og Andy Murray vandt 6-0, 6-4 over franske Jeremy Chardy og møder netop Goffin i næste kamp. De to sidste kvartfinaler hedder Juan Monaco-Lucas Poille og Dominic Thiem-Kei Nishikori.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her