Sportsdøgnet: Stærk Kerber forhindrer endnu en søsterfinale i Wimbledon

DACAPO. Lige som i Australian Open skal Angelique Kerber (billedet) møde Serena Williams i finalen i Wimbledon.
DACAPO. Lige som i Australian Open skal Angelique Kerber (billedet) møde Serena Williams i finalen i Wimbledon.
Lyt til artiklen

Fodbold: Når Rumænien i efteråret møder Danmark i VM-kvalifikation, er det med Christoph Daum som landstræner. Efter Rumæniens tidlige exit i EM-slutrunden, trak Anghel Iordanescu sig som landstræner, og 62-årige Daum bliver nu den blot anden udenlandske landstræner efter østrigeren Josef Uridil under VM-slutrunden i 1934. Daum vandt det tyske mesterskab som spiller med FC Köln i 1978 og som træner med VfB Stuttgart i 1992, og har været både østrigsk og tyrkisk mester, men har siden været vidt omkring og har ikek arbejdet som træner siden han i 2014 blev fyret i tyrkiske Bursaspor.

Tennis: Fire gange har søstrene Serena og Venus Williams mødtes i en Wimbledon-finale, og selv om 36-årige Venus for første gang siden 2010 nåede en grandslamfinale i dette års turnering, bliver der ikke tale om en gentagelse af søsterfinalerne fra 2002, 2003, 2008 og 2009. Derimod bliver finalen en gentagelse af Australian Open-finalen, som tyskeren Angelique Kerber vandt over Serena Williams. 28-årige Kerber vandt sin anden Wimbledon-semifinale 6-4, 6-4 efter at have slået en formidabel forhåndsvinder på sin første matchbold. 4.-seedede Kerber har nået karrierens anden grandslamfinale uden at have tabt et eneste sæt, men har været gennem to tiebreakere mod landsmanden Carina Witthöft (13-11) i 3. runde og rumæneren Simona Halep (7-2) i kvartfinalen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her