På ryggen af de dybrøde trøjer stod navne som Leonard, Jafaru, Brandon, Ayesu og N-Joy. De mørke drenge bevægede sig rundt i elegante ryk på fodboldbanen ved Thomas Morilds Vej i Hjørring. Over for dem tårnede en flok velvoksne norske fjelde fra Havørn FB sig op. De ghanesiske fodboldspillere flyttede bolden så hurtigt rundt, at nordmændene hurtig stod som forstenede i den nordjyske muld.
Pludselig var en slank, men muskuløs ung mand fri i straffesparksfeltet. Resolut sparkede han bolden fladt i mål.


























