Sportsdøgnet: Etbenet atlet vinder sin 2. medalje i Rio

Podieplads. Daniel Wagner blev dobbelte medaljevinder ved Para-OL, da han føjede en bronzemedalje i længdespring til den af sølv han vandt på 100 meter.
Podieplads. Daniel Wagner blev dobbelte medaljevinder ved Para-OL, da han føjede en bronzemedalje i længdespring til den af sølv han vandt på 100 meter.
Lyt til artiklen

Para-OL: Daniel Wagner tog lørdag bronze i længdespring ved de paralympiske lege i Rio. Det er Wagners anden medalje ved legene, efter han også vandt sølv på 100 meter, og bronzemedaljen betyder, at Danmark nu er oppe på syv medaljer i alt ved de paralympiske lege. Daniel Wagner præsterede at springe 6 meter og 57 centimeter, hvilket altså ikke var nok til at snige sig foran japanske Atsushi Yamamoto, der tog sølv med et spring på 6 meter og 62 centimeter. Guldet gik til tyske Heinrich Popow, der vandt med et spring på 6 meter og 70 centimeter.

Tennis: Storbritannien har stadig chancen for at genvinde Davis Cup-trofæet, som kom i hus sidste år. I semifinalen mod Argentina i Glasgow vandt brødrene Andy og Jamie Murray lørdag doublen over Juan Martin del Potro og Leonardo Mayer med 6-1, 3-6, 6-4, 6-4. Dermed blev den argentinske føring reduceret til 1-2, efter argentinerne sejrede i de to singler fredag. Briterne har dog stadig ryggen mod muren og skal vinde begge søndagens singler for at vinde kampen samlet. I den anden semifinale kom Kroatien på sejrskurs efter sejren i doublen lørdag mod Frankrig. Den kroatiske konstellation med Marin Cilic og Ivan Dodig besejrede Pierre-Hugues Herbert og Nicolas Mahut 7-6, 5-7, 7-6, 6-3.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her