Golf: Tiger Woods udskyder sit comeback og trækker sig fra Safeway Open, da han ikke føler sig helt klar efter 14 måneders skadepause. »Ryder Cup inspirerede mig til at levere mit bedste. Desværre viste mine forberedelser, at jeg stadig mangler noget arbejde og finjustering«, skriver Woods på Twitter.
Håndbold: Det har været en drøj indledning på sæsonen i 888 Ligaen for håndboldherrerne fra Århus Håndbold, men mandag var der endelig gevinst. Efter fire nederlag på stribe hentede man to point med sejren på 28-25 på udebane over Ribe-Esbjerg.




























