Politiken lørdag: Uden en overvældende interesse blandt unge med indvandrerbaggrund ville dansk amatørboksning befinde sig i endnu dybere krise, end tilfældet er i øjeblikket. Af de 52 deltagere, der står på startlisten til weekendens danske mesterskaber i Svendborg, bærer godt en tredjedel navne, der klart antyder, at de ikke har deres oprindelse i Danmark, og en fuldstændig tilsvarende situation oplevedes ved de netop overståede titelopgør for ungdom og juniorer. Der hersker da heller ingen tvivl hos Dansk Amatør Bokse Unions ledelse om, at tilgangen fra indvandrermiljøerne er af altafgørende betydning for sportsgrenens fortsatte ambitioner om trods den nedtrappede Team Danmark-støtte at begå sig på internationalt niveau. »Vi ville være meget ilde stedt, hvis netop vores idræt ikke appellerede så kraftigt til denne specielle gruppe af unge mennesker. Nu skal det lige huskes, at stort set alle de boksere, vi her taler om, er danske statsborgere, men de møder altså på godt og ondt op med en anden mentalitet end de jævnaldrende, hvis familier har boet her i landet i flere generationer. For at tage det negative først rummer deres kulturer visse traditioner, som i perioder kan gøre det svært for dem at koncentrere sig optimalt om boksningen. Her tænker jeg bl. a. på ramadanen. Men generelt må jeg ellers sige, at indvandrere ofte udviser en forbilledlig respekt for deres idræt med en høj grad af disciplin og en meget målrettet træningsindsats«, fastslår DABUs landstræner, Eigil Jørgensen. »Når de kommer i bokseklubben, har mange af dem været ude for at blive mobbet i skolen, måske fordi de ikke taler perfekt dansk. Men så oplever de en anden virkelighed, hvor de bliver værdsat for deres evner og behandlet fuldstændig på lige fod med alle andre. Fra at være underdogs, får de pludselig færten af succes. Og det smitter så af på deres tilværelse også uden for bokselokalet. De får selvværd hos os, og vi kan fremvise talrige eksempler på, at det går på den måde. Skulle der være nogen, der kommer lidt for meget op på den høje hest, har vi jo et særdeles effektivt middel til at få pillet vedkommende ned igen. Så får han bare en tur i ringen mod en af klubkammeraterne, som man på forhånd ved, han ikke kan klare. Det sætter tingene på plads, og det gælder, uanset om man er indvandrer eller ej«. »Den klub, der mest målrettet satser på indvandrere herhjemme, er vel nok Aarhus Atlet Klub, som holder til i Gellerupparken og med støtte fra kommunen udfører et stort opsøgende arbejde blandt unge dér. At det bærer frugt, sås tydeligt ved de danske mesterskaber sidste år, da Aarhus Atlet Klub vendte hjem med fem guldmedaljer. I alt gik seks af de 11 titler i 2000 til nydanskere, og jeg tror, vi vil se nogenlunde det samme billede i Svendborg. Og situationen er jo ikke enestående herhjemme. Vi kan blot kigge over Sundet, hvor svenskerne i adskillige år ville have været ude af stand til at stille et acceptabelt landshold, hvis ikke de havde haft så mange indvandrerboksere til rådighed«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























