Det hjælper tilsyneladende at fyre en træner. I hvert fald i den italienske Serie A i fodbold. Det blev bevist søndag, da Cesare Maldini fik en flyvende start i Milan - efter den tidligere italienske landstræner i onsdags tog over fra Alberto Zaccheroni. Den ellers noget skrantende Milano-storklub knuste nemlig Bari med hele 4-0 i Maldinis genkomst som topfodboldtræner. To scoringer af Serie A-topscorer Andrej Sjevtjenko, der nu er oppe på 17 mål i Serie A i denne sæson, og et enkelt af både Francesco Coco og Serginho sørgede for Cesare Maldinis gode start i det varme sæde. Danske Thomas Helveg, der ellers var kendt som en af Zaccheronis yndlingsspillere, var også fundet god nok i Maldinis øjne og spillede hele kampen for Milan. Mens Baris dansker, Michael Madsen, stadig er skadet. Udinese-nederlag Også Martin Jørgensen og Morten Bisgaard var i aktion søndag, men begge blev taget ud undervejs mod Udineses nederlag på 1-3 til formstærke Parma. Bisgaard allerede i det 29. minut og Martin Jørgensen i det 62. minut. Bisgaard blev offer for en taktisk udskiftning, da Udineses træner Luigi De Canio ofrede en midtbanespiller i skikkelse af Bisgaard til fordel for en ekstra angriber, mens Jørgensen røg ud, da Udinese skulle satse med friske kræfter i slutfasen. Med sejren er Parma nu nummer fire i rækken - 15 point efter topholdet Roma, mens Udinese er helt nede som nummer 12. Inter er - som Parma - inde i en god stime. Søndag tog klubben sæsonens tredje udesejr via cifrene 2-1 i opgøret mod Lecce. Verdens dyreste fodboldspiller, uruguayanske Alvaro Recoba, scorede begge mål for Inter. Vigtige point til Laursen I en yderst skidt kamp med lavt tempo og læssevis af dårlige afleveringer hentede Martin Laursen og Verona tre yderst vigtige point via en snæver 1-0-gevinst over Vicenza. Emiliano Bonazolli scorede den afgørende træffer i det 56. minut. Med sejren holder Verona sig stadig over nedrykningsstregen i Serie A. Landsholdsaktuelle Martin Laursen spillede hele kampen for bundholdet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























