Politiken onsdag: I søndags var den finske målmand Kimmo Kylölaakso den store helt, da Rungsted blev besejret i Rødovre Skøjte Arena. Og i den 5. og sidste semifinale i aftes slog Kimmo til igen. Da hele forestillingen skulle afgøres på straffeslag efter et forrygende drama med 4-4 i den ordinære kamp var finnen suveræn til at stoppe Rungsted. Mikael Wiklander og den tidligere Rungstedspiller Michael Thomsen scorede mod Rungsted, mens kun Dennis Olsen kunne passere Kimmo Kytölaakso. Det virkede som en udfordring af skæbnen, da Rødovres tilhængere før kampen messede »Rungsted - I vinder aldrig guld«, men til sidst var det Rødovres tilskuere, der totalt styrede på udebane, mens Rungsteds tilhængere kunne luske hjem og ærgre sig over, at Rungsted efter at have ført med 2-0 efter de to første semifinaler ikke kunne holde fast. Rødovres fans slog også fast, at nu vinder man over Herning i finalerne. Det ligner nu en ret svær opgave med den første kamp allerede i morgen aften i Herning. De 3x20 minutter i den ordinære kamp blev lige akkurat det drama, som tilskuerne i den udsolgte Hørsholm Skøjtehal kunne ønske sig. Lige fra Michael Sauffaus efter små fire minutters spil bragte Rødovre foran på en voldsomt drop af Anders Högberg i Rungsteds mål, til Rungsteds Mads True 20 sekunder før tid brændte en chance, som han sikkert ville drømme slemme drømme om i lang tid. 1. periode var ishockeymæssigt ikke det store sus. Kampens alvor så ud til at præge spillerne, og Rødovre havde svært ved at komme forbi Rungstedsmandskabet, der virkede mere tændte. Skudstatistikken sagde 11- 4 til Rungsted. Et klart bevis på spillets fordeling. Daniel Granquist fik udlignet for Rungsted inden 1. periode var slut. Henrik Børner skabte masser af håb hos Rødovre, da han med et slagskud kanonerede pucken op i det ene målhjørne. Denne gang var Högberg totalt prisgivet. Men Rungsted kom stærkt tilbage med mål af evigt flittige Randy Maxwell og Roger Elvenes. Det virkede som om kampen var afgjort, selv om Rødovre sled og slæbte. Spændingen blev fortættet, da Martin Skygge kom direkte ind fra udvisningsboksen og sendte pucken i mål til 3-3 kort før slutningen af 2. periode. I begyndelsen af 3. periode gik det tilsyneladende helt galt for Rødovre, der løb ind i udvisninger en masse. Dommer Søren Helbo mente, at Kimmo Kytölaakso med vilje sendte pucken ud af banen og dermed forsinkede spillet. Efter Politikens mening en forkert dom. Det lignede en uforsætlig handling, men udvisningen kom og 15 sekunder efter røg Jannik Sønderby samme vej. Med tre mod fem kunne Rødovre ikke forhindre Dennis Olsson i at bringe Rungsted på 4-3. Så burde en sag have været afgjort. Men helt utilgiveligt lod Rungsted Michael Sauffaus stå fri. Han sagde tak og fyrede pucken i nettet til 4-4 kort efter. Den forlængede spilletid på fem minutter gav ingen afgørelse. Og så fulgte straffeslagene. Adrenalinen pumpede på højtryk hos alle i skøjtehallen, men det var Rødovre, der stod distancen. Nu venter en ny bedst ud af fem-duel mod Herning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























