Du godeste, hvor var det kedeligt, da FC Midtjylland og Lyngby delte point i Superligaen med 0-0. Hen til kommoden og tilbage igen. Med seler og livrem. En løsning som virker dræbende på al fodbold. »Ni mand bag bolden. Hårdt arbejde, og lad os så se, hvad der sker. Sådan har jeg oplevet 20 kampe i denne sæson. Et år mere med dette her, og jeg tror jeg vil finde på noget andet at lave«, erkendte Lyngbys altid nøgterne cheftræner Poul Hansen bagefter. Men hvad vil han så selv gøre ved det? Jo, Lyngby skal spille anderledes til efteråret, fastslår Hansen. Vi holder øje med ham til den tid. I indeværende sæson er Lyngbys rolle som bekendt udspillet, og i betragtning af at Poul Hansen savnede syv mand, hvor af de seks normalt er i førsteholdstruppen, så kan man måske forstå hans taktiske dispositioner i Ikast. Men FC Midtjylland da. Hvor var friskheden og de kompromisløse angreb? »Vi har de chancer kampen byder på og skal naturligvis vinde. Normalt satser jeg stærkt i 2. halvleg, men i dag virkede spillerne trætte. De 'døde' efter pausen, selv en Peter Sand, som normalt har masser af overskud, gik ned. Det er altså regningen for de mange kampe, vi har været involveret i på det seneste«. Kommenterede cheftræner Ove Petersen, de Schalke 04-lignende tilstande mod slutningen. Det var tredje kamp i træk, at FC Midtjylland ikke scorede. Nul ulvehyl, hverken i pokal-semifinalen, hvor det blev til exit mod naboerne fra Silkeborg, eller i Superligaen, hvor mesterskabschancen måske også fortoner sig. Den klassiske 'sætten sig mellem to stole'. »Jamen, det kan da godt være, og så har vi altså prøvet det med. Vi er oprykkere og har valgt at satse på begge dele. Det lærer man af. Sidste efterår kunne vi ikke magte to kampe på en uge, men i næste sæson kan vi«, siger Ove Petersen, der da også stadig tror på guldchancen. »Hvis vi f.eks. bliver så stabile, at vi vinder to kampe i træk, jamen, så stikker vi da snuden frem igen«. Midt i kedsomheden på heden skal vi vel hive et par positive ting eller tre frem. Hos Lyngby, der tvunget af omstændighederne var nødt til at optræde med fire angribere, hvor af de tre var omskolet til midtbanen, blomstrede nordmanden Lars Bohinen endelig - i Martin Johansens fravær - op som midtbane-styrmanden, og i forsvaret fungerede reserverne Rasmus Marvits og Thomas Andie fint. Og så havde gæsterne deres bedste mand i den svenske keeper Per Fahlström. Han beherskede luftrummet, han fikserede Allan Bak til at sparke forbi, og han parerede flot, da Kenneth Møller Pedersen fra tæt hold fyrede løs efter et hurtigt taget frispark. FCM gjorde det let for Lyngbys forsvar ved næsten ensidigt at udvikle sit opspil i højre side. Ping-pong trekanter mellem Kenneth From, Jens Jessen og Allan Bak så besnærende ud, men førte til ingenting. Og ovre i den anden side var Kenneth Møller nærmest arbejdsløs. Men han gjorde det heller ikke lettere ved konstant at trække ind i banen. Bedst mand hos hjemmeholdet: Backen Urmas Rooba med lynhurtige indgreb og regulære kropstacklinger. Men angrebet. Uha. Det var en nul-bon. Kun tilskuere der var kommet i god tid og så to friske lilleputhold dyste kunne glæde sig over scoringer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























