Viborg og OB, der begge frister en tilværelse midt i Superligaen, havde kun æren at spille for på Viborg Stadion i går. Men den havde ingen af holdene tilsyneladende tænkt sig at gå fra kampen med i behold. Den søvndyssende forestilling, der endte 1-1, var frem til Viborgs 1-0-føring i det sidste kvarter af kampen, ekstremt kedelig. Måske havde lokalbefolkningen fra domkirkebyen allerede på forhånd indset hvor det bar hen, for der blev sat bundrekord i fremmødet på Viborg Stadion, hvor kun 1.445 tilskuere havde undladt at bruge søndagen på noget mere interessant. Der er stort set ingenting at skrive om i første halvleg, der var totalt blottet for interessante episoder. Ingen af holdene formåede at få deres sporadiske forsøg placeret inden for målrammen, og efter kampen beskrev Viborgs træner Kim Poulsen meget kort og rammende halvlegens forløb. »I første halvleg skete der ikke meget. Solen skinnede fint på Viborg Stadion«, sagde han, der til gengæld fik lidt mere at glæde sig over i anden halvleg, hvor hans hold mod slutningen fik tilspillet sig en del chancer. Viborg kom længere frem på banen og holdet kom tættere og tættere på en scoring. Efter 60 minutters spil opsnappede Alex Nørlund en løs chance på OBs banehalvdel. Han spillede bolden videre til Søren Frederiksen i venstre side, hvorfra han fik sendt bolden på tværs til Klaus Kærgård, der måtte se sit forsøg reddet på stregen af holdkammerat Steffen Højer, som stod i vejen. På det tidspunkt var det kampens hidtil største chance, men et kvarter senere fik Viborg udbytte af det fremadrettede spil. Indskiftede Claus Kjærgaard kom i det 74. minut til baglinien i højre side og lagde bolden flot ind over til nærmeste stolpe, hvor Søren Frederiksen kom højere end Karim Zaza i OB-målet, og Viborg kom fortjent foran 1-0. Efterfølgende havde Viborg flere store chancer, men kampen fik en overraskende afslutning, da dommer Knud Erik Fisker bragte sig selv i centrum ved at pege på Viborgs straffesparksplet fem minutter før tid. Det omsatte OBs anfører Michael Hemmingsen til en udligning ved at passere 100-kampsjubilar Arek Onyszko i Viborg-målet. Den omdiskuterede situation, der førte til straffesparket, opstod i en duel mellem hjemmeholdets René Kjærsgaard og OBs Søren Andersen. Efter kampen var de to dybt uenige om hændelsesforløbet. »Han jorder lige ind i mig, da jeg er er oppe at heade, men Fisker siger, at jeg jorder ham i ryggen. Det er tyndt dømt, men klogt af Søren Andersen«, sagde René Kjærsgaard. »Han hopper direkte ind i ryggen på mig, så jeg forstår ikke, at han siger det. Jeg synes det er et kæmpe straffe. Fisker plejer jo heller ikke at dømme straffe medmindre, det er der«, var Søren Andersens forsvar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























