AaB trak det længste strå med en fortjent sejr på 2-1 over Viborg, da to skaderamte hold mødtes på Aalborg Stadion. AaBs sejr var fortjent, men også en nødvendighed i forsøget på at blive nr. seks i superligaen. Sjettepladsen giver flere tv-penge, senere indtræden i Toto Cup og i næste sæsons superliga ret til 17 hjemmekampe. AaB fik en ønskestart, da Michael Silberbauer fra 30 meter hamrede bolden op i det ene målhjørne til 1-0. Viborg var blevet advaret på første angreb, da Andres Oper i fri position skød på målmand Onyszko og riposten headede Lennart Bak på stolpen. I mangel på angriberne Tore Andre Dalum og Frank Strandli, der begge er skadede, var Lennart Bak angriber og han kan kun roses for en flot kamp på den uvante plads. Hjemmeholdet styrede totalt 1. halvleg. Havde der været lidt større koldblodighed var AaB ikke gået til pausen med en størring føring end 2-0. Det andet mål scoret et par minutter før pausen, da Andres Oper sendte bolden ind fra højre side og her stod Lennart Bak midt for mål og scorede. Tredje gang blev lykkens gang for Lennart Bak, der midt i halvvejen på ny havde headet på overliggeren på et flot hovedstød. I anden halvleg fortsatte AaBs dominans, men ikke med den udnyttelse af chancerne, der kan forlanges på Superliga-niveau, og i stedet blev der unødvendig spænding til slut efter Søren Frederiksens reducering 9 minutter før tid. Et hjørnespark fra Steffen Højer fik lov at passere igennem AaB- forsvaret, og så scorede målræven Søren Frederiksen score ved fjerneste stolpe. Kampen var Søren Frederiksens første i Viborgtrøje på Aalborg stadion siden skiftet ved årsskiftet, men Søren Frederiksen var anonym indtil der manglede 9 minutter. Den normalt målfarlige angriber vandt ikke mange dueller med AaBs Kleber Saarenpää. Hans angrebsmakker Steffen Højer havde et godt hovedstød og et par skud. I hans bedste gennembrud blev han klodset fældet af AaBs målmand Jimmi Nielsen. Steffen Højer tog selv straffesparket, men skød midt i målet så Jimmy Nielsen havde let ved at gøre skaden god igen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























