Politiken tirsdag: Mens Lyngby-spillerne i aftes på Brøndby Stadion jublede over deres første Superliga-sejr i fodbold siden 11. marts, da de slog jumboholdet HFK Haderslev 3-1 på udebane, var glæden over Brøndbys nederlag endnu større rundt omkring i FCK-hjemmene i hovedstaden. FC København-spillerne sad foran tv-skærmen og så med stor tilfredshed på, at de mest frygtede konkurrenter i mesterskabsstriden mistede det ene point til allersidst, da Lyngby overraskede med 2-1-pletskuddet på en løs chance. Dermed blev vejen mod guldet gjort endnu lettere for københavnerne, som kan fryde sig over, at den ellers meget omtalte DM-finale mellem FCK og Brøndby søndag 10. juni i Parken måske slet ikke bliver til noget. FCK-anfører Michael 'Mio' Nielsen var dog behersket i sin tilfredshed, da dommer Kim Milton Nielsen fløjtede for sidste gang. »Det var et herligt resultat for os, men vi skal jo stadig vinde vores kampe. Vi skal selv spille mesterskabet hjem, ingen andre gør det for os«, sagde Michael 'Mio' Nielsen, der udtrykte lidt medlidenhed med Brøndby-holdet. »Brøndby pressede jo på for at få sejrsmålet, og så dumpede bolden lige ned for fødderne af Kim Christensen, så han kunne banke bolden i kassen til 2-1-sejrsmålet. Det var meget heldigt for Lyngby og meget uheldigt for Brøndby. Den måde, Lyngby vandt på, var en kraftig advarsel til os, før vi skal møde dem på søndag i Parken. Vi skal være 100 procent koncentrerede hele tiden«. Det var Brøndby-folkene ikke i aftes, hverken foran Lyngbys eller foran eget mål. Hjemmeholdet havde mest spil, flest indlæg og flest afslutninger, men præcisionen i skuddene udefra var ikke god nok, og skarpheden og heldet manglede, når Brøndby-spillerne stod over for Lyngbys bedste, målmand Per Fahlstrøm. Og to gange var de ikke opmærksomme i forsvarsituationer. Det blevet dyrt. Først kunne Mogens Krogh ikke holde et hårdt skud fra Kim Christensen, og forsvarerne var ikke vågne, så Andreas Havlykke kunne sende riposten ind til John Bradley August, som knaldede bolden i nettet til 1-0. Og efter at Mattias Jonson havde sparket 1-1-udligningen ind efter et Ruben Bagger- hovedstød på stolpen, udnyttede Kim Christensen altså så den pludseligt opståede mulighed inde i feltet efter et frispark og Brøndby-forvirring foran Mogens Krogh. Chancer nok På antallet af chancer skulle Brøndby havde vundet den spillemæssigt middelmådige kamp, hvor gæsterne først vågnede lidt op efter pausen og fik mere fart på kontraspillet. Men Per Fahlstrøm havde altså valgt at spille en af sine allerbedste kampe i aftes. Han var sikker og stærk i indgreb i feltet, han var hurtig i reaktionerne, og han dækkede sit mål godt i alle situationer. Mens Lyngby spillede i en 4-5-1-formation, havde Brøndby i en offensiv 4- 3-3-opstilling mest initiativ og fremdrift i spillet i lange perioder. Men der savnedes tit en mand til at løbe i dybden, og kantspillerne Søren Krogh og den uberegnelige Mattias Jonsson var meget svingende i deres spil. På midtbanen arbejdede Allan Ravn energisk, og Magnus Svensson løb uafbrudt, men havde mange boldtab og virkede af og til uden det fornødne overblik. Brøndbys fireback-kæde med Dan Anton Johansen som den bedste leverede en solid indsats og havde for det meste styr på tingene over for de meget flagrende Lyngby-folk, men der var bestemt ikke mesterskabsglans over Brøndby-holdet - hvad der jo ikke har været gennem foråret. Det var Brøndbys første nederlag i ni kampe - et nederlag, der efter alt at dømme var farvel til guldet, som FC København snupper.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























