Politiken torsdag: Med en voldsom forcering godt 30 km fra mål splittede Laurent Jalabert det ellers store, samlede felt på gårsdagens 190 km lange 2. etape fra St. Cyprien til Pezenas i Grand Prix Midi Libre. Og i dag forsøger CSC World Onlines franske verdensstjerne så utvivlsomt at overtage herredømmet i løbet, når der står 20 kilometers tempokørsel på programmet i Montpellier. »Det var meget markant, da Laurent gik frem og tog kommandoen, og det betød, at langt over halvdelen af rytterne noteredes for tidstab på en ellers flad etape. Jeg er nogenlunde sikker på, at han på denne måde lige ville prøve benene af inden enkeltstarten. Han vil simpelthen forsøge at satse knaldhårdt for at se, hvor langt formen egentlig rækker nu, da det er godt fem uger siden, han genoptog konkurrencerne«, fortæller sportsdirektør Johnny Weltz fra Sydfrankrig, hvor Jan Svorada (Lampre) både vandt etapen og overtog førertrøjen. »To af vore egne rytter blev ofre for det voldsomme temposkift. Således måtte Jakob Piil slippe, da der manglede 20 km, men det ser jeg som en naturlig reaktion ovenpå Fredsløbet. Marcelino Garcia, der også viste svaghedstegn på 1. etape, kunne heller ikke følge med. Nicki Sørensen prøvede at angribe i finalen, men han blev hentet ved 1.000 meter-mærket«. I Giro d'Italia var Fassa Bortolos Dario Frigo gennem en bevæget 4. etape, inden han kunne overtage den rosa førertricot fra Rik Verbrugghe (Lotto), som mistede 4.40 min. Frigo styrtede umiddelbart inden den sidste, ca. 20 km lange stigning op mod mål, men han fik fremragende hjælp af holdkammeraterne, så han nåede frem til fronten igen. Etapesejren tog Italiens måske største håb på lidt længere sigt Danilo Di Luca (Cantina Tollo) sig af foran to af favoritterne til slutsejren Gilberto Simoni (Lampre) og Stefano Garzelli (Mapei). Frigo var egentlig udset til at være hjælperytter for Francesco Casagrande, men har, efter at denne styrtede, sammen med Wladimir Belli overtaget lederrollen. Blandt dagens markante tabere var Marco Pantani, der på det sidste par km ikke kunne følge rivalerne i det terræn, der ellers plejer at være hans speciale, og han tabte godt et halvt minut. Endnu værre gik det for Saecos bud på en samlet topplacering Paolo Savoldelli, der mistede yderligere to min.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce