0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om EM 2021

Silkeborg danske pokalmestre

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Via en anden halvleg med fire scoringer vandt Silkeborg for første gang i klubbens historie Kristi himmelfartsdag landspokalfinalen i fodbold med en 4-1-sejr over AB. De tabende finalister kendte ikke deres besøgstid i Parken, hvor de havde siddet på kampen i første halvleg og førte 1-0 efter de første 45 minutter. Men en opsang fra Silkeborg-træneren Benny Johansen i pausen forvandlede total jydernes indstilling. Og med blandt andet to scoringer af topscorer Henrik "Tømrer" Pedersen vandt Silkeborg fortjent opgøret.

Som ringe trøst blev ABs Jan Michaelsen umiddelbart efter sidste fløjt kåret som Årets Pokalfigther, mens Silkeborg-spillere jublede i baggrunden. AB-spillerne gik ellers på banen med det psykologiske overtag efter 2-1-sejren ude over netop Silkeborg søndag i Superligaen.

Til gengæld havde de jyske finaledebutanter trods "udebanen" flest tilhængere blandt de 14.743 tilskuere. De mange rødblusede Silkeborg-fans havde desuden et konstant spillende samba-band til at slå heppe-rytmen an.

Men Silkeborg-mandskabet lod sig dog ikke inspirere af bandet i første havleg. For holdet, som stadig er med i kampen om guldet i Superligaen, formåede ikke at få kombinationerne til at glide. Og derfor havde spillet fremad på banen langt fra den nødvendige kvalitet til at bryde det solide AB-forsvar op.

Ligesom Silkeborgs træner, Benny Johansen, havde AB-træneren Ove Christensen genvalg til stort set hele holdet fra søndagens kamp. Silkeborg stillede faktisk med præcis samme startopstilling, og hos AB var kun Peter Knudsen på midtbanen blevet afløst af Nicolai Stokholm.

Og den beslutning lod fra begyndelsen til at være den største fordel for AB»erne, der efter de indledende 10 minutter satte sig på kampen. Den brede AB-midtbane opsnappede ofte bolden og satte hurtigt ind med angreb. Og den taktik førte også til pokalfinalens første scoring. Landsholdsspilleren Brian Steen Nielsen førte an og satte et par Silkeborg-spillere af med en maskeret aflevering.

Det gav plads til kant-spilleren Jan Michaelsen, der sendte læderet ind foran mål, hvor Christian Lundberg satte foden på bolden, og kun en håndparade fra Peter Kjær i Silkeborg-målet forhindrede i første omgang en scoring.

ABs unge kenyaner Ali Akida var dog først over riposten og kunne bringe sit hold i front med 1-0.

Resten af halvlegen var der ikke meget pokalstemning over. AB trak sig lidt tilbage på banen, og Silkeborg formåede stadig ikke at komme frem til afslutninger.

Efter pausen skulle tilskuerne dog ikke vente længe på, at underholdningsniveauet fik et gevaldigt løft. Ved hjælp af to udskiftninger - den småskadede Bora Zivkovic og svagt spillende Nicolai Wael blev afløst af Jacob Rasmussen og Kern Lyhne - var det et forvandlet Silkeborg-hold som nu gik til opgaven i Parken.

Det gav bonus efter fem minutters spil, hvor Brian Pedersen bragte jyderne tilbage i kampen med et brag af et frisparksmål.

Fra sin position et par meter fra feltet i højre side sendte han bolden hårdt og præcist via overliggeren i netmaskerne bag den måbende AB-keeper Jan Hoffmann. Indenfor samme minut havde Henrik "Tømrer" Pedersen et godt gennembrud, hvor afslutningen dog endte i sidenettet.

I det det hele taget stod der Silkeborg på kampen i denne periode, hvor Thomas Røll Larsen kort efter scoringen havde et hovedstød på den ene opstander.

Den totale Silkeborg-dominans frustrerede tydeligvis en af AB-mandskabets bedre på dagen Jan Michaelsen, som slog ud med armene og skældte voldsomt ud på holdkammeraterne.

Det skulle dog blive værre for Michaelsen og kompagni, som efter pausen løb forvirrede rundt i forsvaret, mens det ene Silkeborg-angreb efter den andet rullede forbi dem.

Opløsningen hos akademikerne udnyttede Silkeborg i det 61.

minut til at komme på sejrskurs. Efter bandespil midt på banen tog Thomas Poulsen nemlig chancen og afsluttede fra distancen.

Jan Hoffmann fik godt nok handsken på, men ikke mere end, at bolden fortsatte videre ind over stregen til Silkeborg-føring på 2-1. Og dermed stod Hoffmann tilbage og så lidt dum ud i situationen, selv om der ikke var tale om et regulært drop.

Hoffman kunne dog ikke gøre noget ved Silkeborgs 3-1-scoring i 74. minut. Til gengæld så AB-talentet Martin Albrechtsen skidt ud på venstre backplads, hvor han gav Henrik "Tømrer" Pedersen alt for meget plads. Silkeborg-angriberen kom dermed nemt bag om AB»eren. Og med efter et enkelt træk ind i banen afsluttede angriberen med et fladt skud, der gik ind ved den nærmeste stolpe.

Et minut før tid brød sejr-dansen for alvor ud i Silkeborg-lejren på sidelinjen, da Henrik "Tømrer" Pedersen lukkede og slukkede pokalfinalen med sin anden scoring efter en dribletur rundt om Jan Hoffmann. 4-1 var med Silkeborgs forvandling et helt fortjent resultat. Efterhånden som Silkeborg-scoringerne nåede måltavlen blev panderynkerne dybere og dybere hos AB-direktøren Per Frimann på tilskuerpladserne. AB havde Kristi Himmefartsdag mulighed for at redde den dårlige sæson. Men 45 gode Silkeborg-minutter satte en tyk streg under ABs manglende formåen i denne sæson.

AB kan nu håbe på, at Silkeborg vinder mesterskabet, for så går UEFA Cup-pladsen til den tabende pokalfinalist.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce


Læs mere