Herfølge gjorde, hvad de skulle i søndagens Superligaopgør mod HFK Sønderjylland. Foran 1495 tilskuere på Haderslev Stadion sejrede John Faxe Jensens tropper med 2-1 (1-1) over hjemmeholdet. Men det var ikke nok, for samtidig snuppede AB alle tre point i kampen mod Viborg. Dermed er AB klar til en ny sæson i Superligaen, mens de forsvarende mestre fra Herfølge må slå følgeskab med HFK Sønderjylland ned i Danmarks næstbedste fodboldrække. Før kampen var det klart Herfølge, som havde mest at spille for. Kravet til hærfuglene var en sejr, hvis de skulle holde liv i det spinkle håb om at blive i Superligaen. Ville undgå kedelig rekord Alligevel annoncerede HFK, at de ville starte offensivt for at undgå en kedelig Danmarksrekord: Færrest point i Superligaen i en hel sæson - en rekord, som indtil dato indehaves af B93 med sølle 12 point. Så der blev blæst til frontalangreb fra begge hold. Og opgøret startede da også fantastisk livligt med Herfølge som toneangivende. Men det gav åbninger i Herfølges forsvar. Kampen var kun små syv minutter gammel, da en hurtig HFK-kontra endte hos Michael Steffensen, som fik trykket af mod målmand Claus Udengaard. Jakup Mikkelsens afløser halvklarede, men i forvirringen efter fulgte midtbanemanden Henrik Beck op og tordnede bolden i nettet. Føringen blev dog kortvarig. Herfølge fik bragt balance i regnskabet, da Jens Madsen kun fem minutter senere på et langskud noget heldigt snittede topscorer Chris Hermansen, og bolden smuttede videre forbi HFK-keeper Jesper Mortensen. Et meget godt bevis på, at angrebene bølgede frem og tilbage i den underholdende halvleg. Spillet var ikke prangende, men der blev gået til stålet og skabt masser af chancer af begge hold. Dramatik Dramatik var der også. Ti minutter før pausen så Herfølges Jens Madsen gult fra dommer Knud Erik Fisker for anden gang og fik marchordre. Det gav naturligt et overtag i spillet til jyderne fra anden halvlegs start og burde være omsat til et mål, hvis ikke Knud Erik Fisker havde overset et klokkeklart straffespark til Michael Steffensen. Og hvis ikke HFKernes angribere havde været så uskarpe, som tilfældet var. For chancer var der nok af til sønderjyderne. Herfølge var til gengæld sjældne gæster foran Jesper Mortensens mål, og sjællændernes gejst blev bestemt ikke bedre af, at stadionspeakeren annoncerede, at AB var kommet foran 2-0. Ufortjent Derfor var det også en spand kold vand i hovedet på HFK og noget ufortjent, at Herfølge alligevel bragte sig foran et kvarter før tid. En perfekt centring fra Kenneth Jensen venstre fod ramte en helt fri Denni Conteh foran målet. Han satte bolden sikkert ind med en inderside. På trods af det massivt pres, formåede sønderjyderne ikke at svare igen på Herfølges scoring, og måtte nærmest vanen tro gå fra banen som taber, selv om resultatet burde have været anderledes.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.