Politiken tirsdag: Belønningen for gode resultater i maj fik det danske firmahold CSC World Online i går, da den nyeste udgave af UCIs verdensrangliste forelå. Mandskabet hoppede nemlig yderligere tre pladser frem og er nu nr. 8 af de 22 i 1. division. Det indikerer klart, at truppen har store muligheder for fra 2001 at blive indlemmet i den eftertragtede Top Club, som udgøres af de 10 bedste hold ved årets slutning. Og disse har vel at mærke automatisk adgang til samtlige betydende løb næste sæson. Derimod tegner situationen sig alt andet end opmuntrende for den 31-årige hollænder Tristan Hoffman. Han har fået hele sit forår spoleret af et styrt i Flandern Rundt, og nu truer uheldet på de belgiske landeveje også med at holde ham ude af Tour de France. Hoffman er ellers blandt de 12 mand, CSC World Online-bossen Bjarne Riis i samarbejde med sine sportsdirektører har udtaget til bruttotruppen. Men hollænderen, der ikke har været i konkurrence siden Amstel Gold Race 28. april, har måttet opgive at stille til start i Tyskland Rundt, som indledes i dag. I Tyskland Rundt vender Rolf Sørensen tilbage efter pausen ovenpå sit udmærkede forår, og han har forberedt sig intenst bl.a. med 11 dages træningsophold på Sardinien sammen med Mapei-kaptajnen Michele Bartoli. Drama i Giroen En ellers fredelig etape i Giro d'Italia fik en dramatisk afslutning, netop som en massespurt efter de 142 km fra Reggio Emilia til Rovigo. 400 m fra mål skulle rytterne gennem en højrekurve, men på de glatte, hvide vejstriber skred cyklen ud under Endrio Leoni (Alessio), som lå i fjerde position direkte på hjul af Mario Cipollini (Saeco). Leoni kurede hen ad asfalten, mens de bagfra kommende automatisk måtte bremse for at undgå at dele hans skæbne. Det betød, at der skabtes så stort et hul, at Cipollini på de sidste meter kun havde tyskeren Danilo Hondo (Telekom) at koncentrere sig om, og i et opgør mand mod mand var Hondo chanceløs overfor den italienske superstjerne, der tog sin 32. sejr i Giroen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen