På grund af en ny skade hos Thomas Poulsen stillede dansk ronings flagskib, letvægtsfireren, ikke op, da sæsonens anden World Cup-regatta torsdag indledtes i spanske Sevilla. Træner Bent Jensens mandskab måtte dermed på forhånd fraskrive sig muligheden for at gentage sin suveræne sejr fra den første i slutningen af april i Princeton i USA, hvor Thomas Poulsen fik comeback i båden efter at have fået sidste sæson ødelagt af en knæskade, som forhindrede ham i at være med i De Olympiske Lege i Sydney. Nu er det en forstrakt sene i højre arm, der koster Thomas Poulsen en ufrivillig pause, men han ventes dog at være klar til de to sidste World Cup-regattaer i Wien og München. I hans nødtvungne fravær er Thomas Ebert og Søren Madsen fra letvægtsfireren tilmeldt i den ikke-olympiske letvægtstoer, og de markerede samarbejdet ved at vinde deres indledende heat med fem både klart efter føring fra start til mål. Netop letvægtstoeren er dog langt fra ukendt for Thomas Ebert. Tværtimod blev han og Bo Brask Svendsen i 1996 verdensmester i klassen, inden han i 1997 afløste Niels Laulund Henriksen i letvægtsfireren, der havde vundet guld ved OL i Atlanta. I torsdagens fire andre indledende heat med danske både blev det hos mændene til andenpladser til kvartetten Bo Kaliszan, Peter Sylvest, Klaus Kjærulff og Thomas Larsen i dobbeltfirer og Rasmus Quist og Mads Rasmussen i letvægtsdobbeltsculler, mens Christina Rindom og Dorthe Pedersen samt Juliane Elander og Susanne Antonsen besatte tredjepladser i henholdsvis tung og let dobbeltsculler hos kvinderne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























