Luften var tyk af nostalgi lørdag eftermiddag på Silkeborg Stadion. Det var nemlig dagen, hvor Silkeborgs mest kendte fodboldspiller sagde endegyldigt farvel til dansk topfodbold med en såkaldt testimonial-kamp. Den 35-årige Morten Bruun har spillet 13 år - og 424 førsteholdskampe - i Silkeborg IF, siden han debuterede mod Brøndby i september 1988. Med på en optur Dermed har Morten Bruun også været en stor del af Silkeborgs fodboldmæssige optur, som startede i 1987, da midtjyderne rykkede op i den bedste række, hvor de har befundet sig lige siden. Undervejs har Morten Bruun både vundet et dansk mesterskab i 1994, sølvmedalje i 95 og bronze i 98, inden han i den netop afsluttede sæson sluttede som bronzevinder og dansk pokalmester. Det lille minus 11 A-landskampe blev det til for Morten Bruun, som også var med til at vinde EM-titlen til Danmark i 1992, hvor han dog aldrig kom på banen. Men alligevel ser højrebacken med glæde tilbage på en karriere, hvor der kun er ét minus. »Det ville da have været sjovt at prøve at spille i udlandet, men ellers føler jeg ikke, at jeg har manglet noget. Jeg har levet det hele ud«, sagde Morten Bruun, efter sin testimonialkamp, der indbragte ham 80.000 kr. i entre-indtægter. Han har dog besluttet at putte en fjerdedel af pengene i en fond, der hvert år skal give en pris til en træner, spiller eller leder, der har gjort en særlig indsats i Silkeborg IF. Silkeborgs direktør Orla Madsen lægger heller ikke skjul på, at Morten Bruun vil efterlade et stort hul i Silkeborg. Loyal »Morten har ydet en utrolig loyal og troværdig indsats for Silkeborg både på og uden for banen. Vi har da ikke altid været enige, men vi har bevæget os utrolig meget frem i Mortens tid. Og det har han spillet en meget væsentlig rolle i«, sagde Orla Madsen. Morten Bruun, der er uddannede journalist, siger ikke helt farvel til Silkeborg, idet han fremover skal varetage en pr-stilling, hvor han blandt andet skal redigere klubbens officielle hjemmeside. Derudover skal han undervise i sport og journalistik på Århus Idrætshøjskole.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø