Politiken søndag: Michael Sandstød er til genoptræning på privathospitalet i Mølholm og dermed helt ude af billedet efter sit voldsomme styrt i USA, hollænderen Tristan Hoffman jagter forgæves formen i Sverige, Martin Rittsel kæmper samme sted på hjemmebane, men endnu ikke overbevisende for at dokumentere sin berettigelse, og spanieren Francisco Cerezo får i den kommende uge en sidste chance i Schweiz Rundt. CSC World Online er presset. Hos det danske cykelhold, der pr. 1. juli hedder CSC Tiscali, hersker der officielt endnu ingen krisestemning, men det er helt indlysende, at holdet med de oprindeligt 22 ansatte atleter - Bo Hamburger regnes ikke længere med - kan få besvær med på tilfredsstillende vis at besætte de ni pladser, der er til rådighed, når den uden sammenligning største opgave, Tour de France, indledes 7. juli i Dunkerque. Få glæder For efter et succesrigt felttog i Europa i maj har den igangværende måned kun bragt ganske få glæder, hvilket da også gav sig udslag i, at CSC World Online på den seneste rangliste dumpede ned på 14.-pladsen. Derfor trækker det også mere og mere op til, at den 26-årige Nicki Sørensen, der i første omgang blev forbigået, alligevel får chancen for at medvirke i verdens største cykelshow. Sådan bliver det givetvis, hvis han slipper tilfredsstillende fra generalprøven i Schweiz Rundt, som indledes på tirsdag. Nye farver På de indledende etaper i Sveriges største cykelarrangement PostGirot Open samt i Luxembourg Rundt, har CSC World Online leveret pauvre resultater, og det lægger op til nytænkning omkring, hvem der skal optræde i truppens farver - de ændres også samtidig med navneskiftet, så det ikke længere er Lotto, men Cofidis, holdet kan forveksles med på tv-skærmene - på de franske landeveje. Oprindeligt nominerede bossen Bjarne Riis og hans tre sportsdirektører, Alex Pedersen, Johnny Weltz og Christian Andersen, da Tour-deltagelsen 2. maj via det eftertragtede wildcard var en kendsgerning, en 12-mands trup bestående af Laurent Jalabert, Nicolas Jalabert, Marcelino Garcia, Francisco Cerezo, Tristan Hoffman, Arvis Piziks, Martin Rittsel, Rolf Sørensen, Bo Hamburger, Nicolaj Bo Larsen, Michael Sandstød og Michael Blaudzun. Siden føjedes Jakob Piil undervejs mod sin forrygende Fredsløbs-triumf til, næsten samtidig med at Hamburger sløjfedes på grund af dopingaffæren. Vejen banet for Nicki Sandstød, der i Mølholm meldes i bedring, kan umiddelbart stryges af listen, Hoffman så godt som det samme, og ud over at både Cerezo og Rittsel i det forestående Schweiz Rundt skal vise deres berettigelse, var Nicolaj Bo Larsens kortvarige indsats i Luxembourg Rundt - han stod af i forplejningen allerede på førstedagen - yderst skuffende. Heller ikke Rolf Sørensen har fået de optimale forberedelsesmuligheder, eftersom han måtte rejse hjem fra Luxembourg uden overhovedet at have været i konkurrence, fordi hans yngste søn var kommet på hospitalet med et kompliceret benbrud. Så vejen er i allerhøjeste grad banet for Nicki Sørensen. Til gengæld synes der heller ikke at være andre alternativer, for den trup, der en overgang syntes at være så bred, er pludselig foruroligende smal, hvilket da også har givet sig udslag i, at CSC World Online har måttet skuffe adskillige arrangører ved ikke at kunne stille fuldt hold.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























