Da Køge og Esbjerg mødtes i en 1-1-topkamp i 1. division i fodbold på Køge Stadion for en måneds tid siden, brillerede Mikkel Drexel mellem stængerne i hjemmeholdets mål. Han leverede flere topklasseredninger og var banens bedste. Esbjergtræner Viggo Jensen har gennem længere tid fulgt den 25- årige målmand - og nu er de vestjyske oprykkere til Superligaen klar til at skrive kontrakt med ham. Der gættes på, at Esbjerg skal af med i nærheden af 750.000 kr. for Mikkel Drexel, der i foråret på glimrende vis erstattede U21-landsholdsmålmanden Casper Ankergren, som Brøndby købte i Køge for omkring én mio. kr. Nogle af pengene er investeret i Carsten Holbek, der efter to år som andenmålmand i Lyngby er tilbage i Køge. I Esbjerg skal Mikkel Drexel konkurrere med Martin Jensen om pladsen som førstemålmand, når vestjyderne vender tilbage til landets bedste række efter sommerpausen. I Herfølge, der rykker ud af Superligaen og ned i 1. division, er Morten Cramer ny målmand i førsteholds-truppen. Hans kontrakt udløber i Brøndby, og han har lavet en toårig aftale med Herfølge. Claus Udengaard har netop forlænget sin Herfølgekontrakt med ét år. Udengaard afløste den færøske landsholdsmålmand Jakup Mikkelsen i de sidste superligakampe i forårssæsonen. Jakup Mikkelsen får, ligesom Tommy Schram, Thomas Abel og Dan Lübbers, ikke sin kontrakt i Herfølge forlænget. Den 19-årige Køgeangriber Søren Larsen, der spiller på U20-landsholdet, fik i foråret henvendelser fra klubber og agenter i Spanien, Tyskland og Holland, men han valgte at lave en fireårig kontrakt med Brøndby, hvor han starter 1. juli. Brøndby skal købe Søren Larsen ud af en kontrakt, der løber et par år endnu, og forlydender taler om et transferbeløb på tre mio. kr. Og Køge har formentlig sikret sig en andel af en eventuel overgangssum, hvis Brøndby på et tidspunkt sælger Søren Larsen til udlandet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























