Politiken onsdag: Tog Bjarne Riis sig betalt - 30.000 franc (ca. 45.000 kr.) - for at lade en anden mand vinde en bjergetape i Tour de France i 1996? Det hævder den tidligere sportsdirektør for det skandaleomsuste Festinahold, franskmanden Bruno Roussel, i en bog, der udkommer i dag. Roussel har sin viden fra vinderen af den pågældende bjergetape, schweizeren Laurent Dufaux. Han var Festinarytter på det tidspunkt, men Bjarne Riis afviser blankt. Efter sejren fortalte Dufaux sin sportsdirektør, hvordan han havde slået en handel af med danskeren, der kørte i den gule førertrøje. De to ryttere havde en fælles interesse: Riis kunne befæste sin førerstilling i klassementet ved at lade schweizeren knokle løs i et afgørende udbrud. Til gengæld kunne danskeren så give schweizeren lov til at trille først over målstregen oppe i Pamplona - mod en lille erkendtlighed. Det seriøse franske dagblad Le Monde har forsøgt at få en kommentar fra Laurent Dufaux, men han lod sin kone svare: »Han har ikke lyst til at rode op i den slags historier«. Riis: »Rent vrøvl« Chefen for det danske cykelmandskab CSC World Online, Bjarne Riis, der i går overværede starten på Schweiz Rundt, afviser på det bestemteste postulaterne i Roussels publikation. »Det er det rene vrøvl, og jeg synes egentlig, det er helt overflødigt, at jeg skal beskæftige mig med sådan noget sludder fem år senere. Jeg var klart den stærkeste på den etape, hvilket ingen vist var i tvivl om, og jeg ville også meget gerne have rundet den af med at vinde, men Dufaux var altså hurtigere end mig i finalen. Sådan er cykelløb nu engang«, siger Bjarne Riis. »Jeg vidste ikke, at bogen var på vej, men jeg tager yderst afslappet på de påstande, der nu fremføres. Og at der skulle være foregået noget tilsvarende mellem Jan Ullrich og Richard Virenque ved et andet tilfælde, er ligeledes helt nyt for mig. Roussel har åbenbart brug for at tjene penge på en eller anden måde, og så håber han vel, at det kan lade sig gøre ved at fremsætte den slags ubegrundende beskyldninger. Jeg agter bestemt ikke at foretage mig noget overfor Roussel. Det er sagen alt for ubetydelig til«. Virenque og Ullrich Den tidligere Festinachef er en bitter mand i dag. I sin nye bog, der får fyldig omtale i Le Monde, beretter han om en fortid og et dopingmiljø, han ikke er stolt af. Der er dog ikke noget nyt i hans beretninger om, hvordan hans ryttere »satte sig op« til et løb: »Jeg fandt hurtigt ud af, at de snakkede mere med holdets læge end med mig«. Men ud over omtalen af Riis har Roussel en anden saftig historie at byde på: Han hævder, at hans daværende stjerne, Richard Virenque, i 1997 købte sig til en sejr på en bjergetape. Han skulle have bestukket tyskeren Jan Ullrich, der det år kørte i gult! De to mænd kæmpede mod hinanden på vej op ad bjerget til Courchevel. 13 km før mål siger franskmanden: »Du lader mig vinde, OK?«. Tyskeren gnider tommelfingeren mod to andre fingre, det internationale tegnsprog for penge. Samme aften fortalte Virenque sin sportsdirektør om den lille handel - skønt Virenque faktisk ikke var klar over, hvad den havde kostet. Det fik Roussel at vide næste morgen, nede på parkeringspladsen. En person, »der stod Ullrich nær«, kom hen til Roussel og sagde: »Det bliver 100.000«. Det syntes Roussel var en fair pris. Til Le Monde siger Virenque i dag, at han ikke har nogen erindring om den sag. En fornærmelse Roussel fortvivlede, da han hørte, hvordan Virenque havde opført sig to dage inden ankomsten til Paris. Ullrich var fortsat i den gule trøje, men sygdomsplaget. En stor chance for Virenque. Men hvem kunne han få til at køre for sig? Han tilbød Pantani og Olano hver 10.000 franc, hvis de ville tage slæbet. Roussel: »10.000 til folk af den kaliber er en fornærmelse. En fornuftig pris ville have været 50.000. Ved at være arrogant og udiplomatisk forspildte Virenque chancen for at vinde i 1997«, hævder hans gamle sportsdirektør. Han har i det hele taget ikke høje tanker om Virenques evner til at tænke sig om.