Politiken torsdag: De danske spillere smed sig i ærgrelse på græsset, mens de svenske vindere jublede i vilden sky, og skuffelsen var umiddelbart stor i den danske lejr på Donaustadion, der blev endestationen for kvindelandsholdets EM-rundrejse i Baden-Württemberg i det sydlige Tyskland, lige efter 1-0- semifinalenederlaget i dysten mod de nordiske naboer i aftes. Men når det hele er kommet lidt på afstand, kan spillerne, landstræner Poul Højmose og hans assistent Erling Thomsen se tilbage på en slutrunde, hvor de har gjort vældig god reklame for dansk kvindefodbold og været med til at give tilskuerne i Aalen, Reutlingen og Ulm fin og seværdig fodboldunderholdning. Alle husker danskernes 4-3-knaldkamp mod Frankrig - en kamp, der har været EMs højdepunkt. Det var en flot holdpræstation, at danskerne rejste sig efter den dårlige åbningskamp mod Italien og overraskende vandt gruppe B foran Norges olympiske mestre - og hvis heldet havde været med danskerne i aftes, kunne Danmark være blevet Tysklands modstander i finalen om europamesterskabet på lørdag. Værtsnationen besejrede, helt fortjent, Norge 1-0 i onsdagens første semifinale, der samlede 13.524 tilskuere i strålende solskin. Da kampen mellem Danmark og Sverige blev fløjtet i gang, var mange tyskere gået hjem for at spise aftensmad, og der var kun fem tusinde tilbage på tribunerne. De så et usikkert og usammenhængende spillende dansk hold i første halvleg, hvor Danmark var uheldig med at få anfører Lene Terp fodskadet i starten. Hun var ude til behandling, så forsvaret var ukoncentreret, hvad svenskernes Tina Nordlund udnyttede til at score det, som skulle vise sig at blive sejrsmålet. Svenskerne fandt hinanden bedre end danskerne, der ikke kunne få rytme eller system over spillet, fordi mange afleveringer var upræcise, så modtageren var presset, og forsvars- og midtbanekæden lå ofte for langt fra hinanden. Men publikum fik trods alt en livlig forestilling med mange afslutninger i begge ender af banen, Gitte Krogh og Merete Pedersen havde de mest nærgående danske. Unge Heidi Johansen i målet brillerede med en række gode redninger, og i den anden ende var kollega Caroline Jönsson en af vindernes allerbedste. Efter pausen kom danskerne tættere på modstanderne, og der blev sat power på tacklingerne og mere fart på fremspillet. Kombinationerne flød bedre, og der var gejst og vilje over foretagendet i en lang periode. Ligesom i første halvleg var Gitte Krogh meget farlig som frontløber, men på dagen havde hun bare ikke heldet, og skarpheden manglede, når mulighederne foran det svenske mål bød sig. Katrine Pedersen spillede sig stærkt op i den bageste kæde, hvor Julie Hauge Andersson optrådte med fornuft og påpasselighed, og på midtbanen viste Christina Bonde igen, at hun er en kreativ spiller, der tænker fodbold. Nogle gange holdt hun lidt for meget på bolden, men man vidste, at det var hende, der kunne lægge den gyldne aflevering, som kunne sikre udligning og forlænget spilletid. Mod slutningen var de danske spillere imidlertid godt slidte og trætte, og den helt store slutoffensiv lykkedes det ikke at etablere.