Politiken fredag: Ved enhver tænkelig lejlighed fremhæver bossen Bjarne Riis, at det er den franske superstjerne Laurent Jalabert, der er den enerådende kaptajn på det danske cykelmandskab CSC Tiscali i Tour de France. Franskmanden skal betingelsesløst have assistance fra samtlige de andre i truppen. Og Danmarks mest vindende rytter gennem tiderne Rolf Sørensen tror, at netop denne totale fokusering på Jalabert vil vise sig at være til enorm fordel for hele holdet. »Jeg er sikker på, at vi med Laurent som det dominerende topnavn vil se ryttere som Michael Blaudzun, Nicolaj Bo Larsen, Nicki Sørensen og Jakob Piil nå højder i deres præstationer, de aldrig tidligere har været oppe på. Jalaberts tilstedeværelse betyder, at vi bliver nødt til at være med i front. Han er en offensiv type, som ikke stiller sig tilfreds at køre afventende. Holdet tvinges simpelthen til at profilere sig, og det hilser jeg da med glæde. Det er nu engang sjovere at sidde med helt fremme end bare være en del af den store anonyme masse. Selv er jeg fuldstændig indstillet på at yde mit maksimale for Laurent. Jeg ved udmærket, at jeg ikke kan bidrage med så meget i de rigtigt høje bjerge, men forhåbentlig kan jeg hjælpe ham på andre tidspunkter, for det er uhyre vigtigt for os alle, at han får en succesrig Tour«, fastslår 36-årige Rolf Sørensen, der står foran sin syvende start i det gigantiske cykelshow efter ikke at have været med siden 1997. Veteranen oplevede i øvrigt et pudsigt - eller hvad man nu skal kalde det - gensyn under det obligatoriske lægetjek hen under aften, som foregik i Dunkerques Kuursaal, der er identisk med det stedlige kasino. »Jeg kiggede engang, da jeg kom ind til lægerne. For den ene af dem var med i ambulancen i 1991, da jeg brækkede kravebenet på etapen til Valenciennnes og på den måde mistede førertrøjen. Den kaldte unægteligt nogle minder frem«, siger den forbilledlige danske slider, der bestemt ikke har opgivet egne ambitioner, selv om han kompromisløst melder sig under fanerne som Jalabert-hjælper. »Denne Tour er vigtig for mig på flere måder. Jeg stiler efter at lave et topresultat på en etape. Og jeg skal næsten for enhver pris til vejs ende, så jeg skaber en solid fysisk basis for den resterende del af sæsonen. En gammel motor som min skal bankes rigtigt godt igennem for at kunne yde sit maksimale, og det bliver den de kommende tre uger. Efter Touren er der en masse store løb, som jeg meget gerne vil gøre mig gældende i, og det lader sig bedst gøre, hvis jeg når frem til Champs Elyssées. Jeg vil ikke sige, at jeg nøjagtigt har kigget enkelte etaper ud, hvor jeg kan have en chance. Men jeg synes, den sidste uge tegner interessant og utraditionel, fordi vi efter Pyrenæerne skal gennem flere dage i stærkt kuperet, men ikke ekstremt hårdt terræn. Og dér drømmer jeg så småt om at kunne slå til«. »Det bliver forhåbentligt nemmere, når jeg har sat meget tid til i bjergene. For at jeg gør det, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Det er ganske enkelt et led i taktikken. Når jeg har tabt tilstrækkeligt meget, er jeg ikke interessant for de hold, der har ryttere, som ligger til i klassementet. Og det nærer jeg ingen illusioner om at kunne gøre«, lyder det realistisk fra dansk cykelsports aldrende, kampberedte ildsjæl. Lummerheden ligger tungt over den krigshistoriske nordfranske havneby op til det første Tour de France-slag. Og samtidig summer den af Tour-feber. Det store spørgsmål lige nu er, hvad vejrguderne har tænkt sig at diske op med i morgen. Torden tales der om, og det giver hos alle hold anledning til taktiske overvejelser omkring startrækkefølgen på prologen. Dog vælger CSC Tiscali indtil videre at lade Jalabert køre som sidstemand, mens to andre tempoemner som Michael Blaudzun og Nicolas Jalabert suser af sted som de to første. Og så blev det første dopingspøgelse i øvrigt jaget på flugt i går. Efter den hæmatokritkontrol, som Den Internationale Cykelunion UCI foretog i morgentimerne på samtlige 189 ryttere, blev alle erklæret i stand til at stille op i morgen.