Alle har travlt med Tiger Woods, også hans storskrydende træner. Men selvtager golfstjernen al opmærksomheden med imponerende ro og et glimt i øjet. Butch Harmon, golfgeniets træner storskryder inden British Open-starten: Tiger kan ordne hele feltet med bind for øjnene. Australiens aldrende superstjerne, den store hvide haj Greg Norman, erbekymret fordi han føler, at Tiger nærmest er besat af golf og ikketænker på andet. Og USAs levende golflegende Jack Nicklaus mener det er vigtigt, Tiger nufinder sig en kone, så han kan få et normalt familieliv. Alle har en mening om det største der nogensinde har ramt golfsporten: Tiger Woods. 25 år og milliardær på sin kunnen med køller og jern. Tigermania. Glimtet i øjet Aviser, bøger og blade svømmer over - hans seneste CV fylder 27 ark ogomtaler præstationer fra 2-års alderen - og på den baggrund er det forbløffende og lodret herligt, at den sympatiske hovedperson selvtager det hele cool, afslappet, bredt smilende og med et glimt i øjet. Som nu i går, da der ikke var en plads at opdrive, da Tiger Woods mødtesmed mediefolket i det vindblafrende pressetelt, der i anledning afBritish Open på Royal Lytham-banen er pløkket ned i nærheden af Sankt Thomas-kirken i Blackpool-forstaden St. Anne. Ligger Butch Harmons udtalelse ikke et endnu større favoritpres på dig?« »Nej, for jeg er efterhånden kommet til den erkendelse, at uanset hvadnogen siger, hvad enten det nu er mine venner eller pressen, så er deraltså ikke nogen der slår slagene for mig«. »Er du for optaget af golf?« »Nej, jeg har mange andre interesser, f.eks. elsker jeg at fiske, menman må jo også ofre for at få succes her i livet, og hvad angår Greg Normans vurdering, så mener jeg at kunne huske, at han selv var oppe påat spille 30-35 turneringer om året, hvilket er temmelig mange,hvorimod mit højeste kun har været 24«. »Burde du gifte sig, sådan som Jack Nicklaus foreslår?« »Ja, når jeg finder tiden inde. Da han fandt tiden inde, giftede hansig. Det var hans valg. Jeg har ikke travlt, og mener ikke min tid erinde endnu. Men når det sker, så skal I fyre nok være de første, derfår det at vide«. Overfortolkningen En storsmilende Tiger Woods belærte også i en drillende tone pressen om,at den overfortolker hans præstationer. »Det bliver altid blæst lidt for stort op, både når jeg spiller godt ognår jeg spiller dårligt. Sandheden ligger vel nærmest midt imellem. Men selvfølgelig, I skal jo tilfredsstille jeres læsere og jeres redaktører- og bevare jeres job«. Han dementerede også den gængse opfattelse, at de længste baner favoriserer hans spil mere end de korte. »Jeg morer mig virkelig over at høre jeres vurderinger i den retning. Jeg er da ligeglad med om en bane er kort eller lang. Spiller man godt får man også en god score, uanset banens beskaffenhed«. I samme forbindelse erklærede Tiger Woods links-banerne sin uforbeholdne kærlighed. »Lige siden jeg første gang prøvede det, som amatør i Scottish Open på Carnoustie-banen i 1995, har jeg været forelsket i linksspillet, fordidet er så meget anderledes end på de amerikanske baner. F.eks. som ifjor på St. Andrews, da jeg puttede fra 90 meter. Jamen, sådan noget er jo utænkeligt i USA«. Tiger Woods ser ikke umiddelbart nogen bestemt rival tegne sig til hans suveræne position som verdensetter, men påpeger, at der er flere ombuddet. »Spillere som Phil Mickelson, Colin Montgomerie, David Duval og Thomas Bjørn har endnu ikke vundet en Major, men jeg er slet ikke i tvivl om, at de en dag vil gøre det, fordi deres talent rækker til det, og så er vejen banet. For som Jack Nicklaus så rigtigt har sagt det: Sejre skaber vindere«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























