I det kinesiske badmintonforbund anser man den politiske situation i Indonesien for at være så ustabil, at man ikke tør sende sine spillere til Indonesian Open i Jakarta i denne uge. I Dansk Badminton Forbund er man noget mere tryg ved situationen. Men først i dag bliver det afgjort om otte danske spillere skal rejse til Jakarta fra Kuala Lumpur i Malaysia, hvor de har deltaget i Malaysia Open. »Vi er i forbindelse med Udenrigsminsteriet, den danske ambassade i Jakarta og Det Internationale Badmintonforbund IBF. Og som det ser ud lige nu, så stiller vore spillere op«, siger Thomas Lund, der er direktør i DBF. »Vi har fået meldinger om, at situationen er stabil i Jakarta, og skulle det endelig komme til problemer omkring besættelsen af præsidentposten i Indonesien, så sker der næppe de store ting i Jakarta«, siger en optimistisk Thomas Lund. Lige nu bruger han tid på at forberede sig til et snarligt møde med Jesper Larsen og Peter Gade fra Spillerforeningen samt spillernes advokat Michael Havemann. Spillerne er slet ikke tilfredse med det udspil som badmintonforbundet er kommet med omkring udnyttelsen af reklamepladsen på spillertrøjerne i forbindelse med VM, EM og Thomas/Uber Cup-kampene. »Efter min mening er det så lidt, der skiller os, at vi sagtens kan få klaret problemerne, inden ordningen træder fuldt i kraft i 2004«, siger Thomas Lund. Spillerne skal ved VM, EM og Thomas/Uber Cup afgive reklamepladsen på ryggen og det ene ærme, mens de i alle andre turneringer som DM, holdkampe og Grand Prix-turneringer kan fortsætte som hidtil. »Enkelte spillere vil nok miste lidt penge, men forbundet har brug for ekstra indtægter til at finansiere elitearbejdet. Vi har det halve budget sammenlignet med f.eks. det engelske badmintonforbund, men vi har dobbelt så mange spillere«, siger Thomas Lund. »Vi føler, at forbundet må finde andre steder at skaffe penge end ved at begrænse vore muligheder. I forvejen er det kun meget få spillere, der tjener så meget på at spille, at de kan leve af det. Så vi holder fast i, at vi i yderste konsekvens ikke skriver aftalen under, og så har forbundet jo slet ikke noget at tilbyde en eventuel sponsor. Det kan da så godt være, at andre spillere fra andet geled vil springe ind på vore pladser. Det må vi så bare leve med. De vil dog næppe være så attraktive for en sponsor. Vi erkender, at forbundet skal skaffe penge til elitearbejdet. Vi synes bare, at pengene må kunne findes et andet sted«, siger spillerforeningens formand, Jesper Larsen, der snart har brugt tre-fire år på at forhandle med DBF. .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























