Politiken fredag: Når verdenseliten i dag tager hul på VM i Atletik i Canada, må verdensrekordholderen på 800-meter-distancen følge begivenheden fra tv-skærmen i Danmark. Wilson Kipketer er fortsat skadet og kan ikke være med til at kæmpe om den VM-titel, han har vundet tre gange. Han har ikke deltaget i et stævne, siden han i september sidste år vandt sølv ved OL i Sydney, og han ved endnu ikke, om han kan nå at blive klar i denne sæson. »Jeg tager det stille og roligt. Når foden er i orden, kan jeg sige noget. Men nu lægger jeg dette år bag mig og sætter fokus på næste år. Da kan jeg komme tilbage med fuld kraft med EM som højdepunktet«, sagde Wilson Kipketer, da han i går mødte pressen på Østerbro Stadion. Men hvis løberen bliver klar til et par runder på løbebanen i slutningen af denne sæson, vil det helt sikkert ikke være en Kipketer i topform, og verdensrekorder spekulerer han ikke i. »Jeg er langt fra mit topniveau. Da jeg kom tilbage efter min malariasygdom, var det andet kapitel. Nu er det måske tredje, hvor jeg må starte fra nul«, sagde Wilson Kipketer. Det går dog fremad. Det er knoglerne under trædepuden, der er problemet. Han har haft svært ved at sætte af under løb. Men smerterne er væk, og Kipketer træner hver dag, dog stadig uden pigsko. Det er efterhånden længe siden, at Kipketer har været fuldstændig fri for skader. Op til de olympiske lege i Sydney sidste år var det skinnebenet, den var gal med, men han tror på, at han igen kan være med til at præge 800-meter-distancen. »Når jeg ser tilbage, er jeg altid kommet igen. På 800- meteren løber de i samme stil, og derfor har jeg stadig en chance for at komme med«, sagde Wilson Kipketer, der har det helt fint med, at han skal se finalen i 800 meter fra sofaen. »Jeg har været verdensmester tre gange, så jeg vil ikke være nervøs. Men hvis de sætter verdensrekord, så vil jeg nok tænke på, hvordan jeg kan få den rekord tilbage«. Målsætningen for næste år er dels at blive nummer 1 i verden igen, dels at gøre det godt ved de to EM-stævner. Kipketer vil endnu ikke se frem til OL i 2004, men har et ønske om at slutte karrieren i flot og ikke skadet stil. »Man skal slutte med lidt historie, så folk kan huske en i mange år«, sagde Kipketer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.