Cykelrytteren Bo Hamburger havde EPO i blodet, da han i foråret blev testet positiv ved en dopingprøve. Det faktum ændrer rytterens frifindelse torsdag aften ikke ved, siger læge og dopingekspert Rasmus Damsgaard til Ritzau. »Medicinsk er der overhovedet ingen tvivl om, at Bo Hamburger havde taget EPO. Han havde så høje tal, at de taler for sig selv. Der er ingen tvivl«, understreger Rasmus Damsgaard. Damsgaard anerkender Bo Hamburgers frifindelse, men kalder i øvrigt sagen for »fortvivlende«. »Det er ærgerligt, at proceduren omkring EPO-testen ikke er blevet helt præcist nedskrevet. Bo Hamburgers advokater vinder sagen på en procedurefejl, og det forstår jeg godt«, siger Rasmus Damsgaard. Rasmus Damsgaard, der også er medlem af Anti Doping Danmark, tror, at grænseværdien for kunstig EPO i blodet, som i dag er på 80 procent, i fremtiden bliver nedsat. »Den er alt for høj. Jeg mener, at den bør nedsættes, og det tror jeg, at det vil ske i løbet af de næste par år. Efter min mening bør den sættes ned til 70, for i dag er den ganske enkelt bemærkelsesværdig høj«, siger Rasmus Damsgaard. Han mener ikke, at Bo Hamburgers frifindelse underminere kampen mod doping. »Jeg synes, at det er positivt, at der kommer mere fokus på problemet. Mange mennesker har lige pludselig fundet ud af, hvad testen går ud på, og det synes jeg er godt«, siger han. Bo Hamburger selv afviser stadig at have brugt det forbudte stof, og han kan ikke forklare, hvorfor grænseværdierne hos ham er så høje. »Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg kan kun sige, at jeg ikke har taget EPO«, sagde Hamburger, lige før han torsdag skulle hjem og fejrer frifindelsen med en flaske vin. Den professionelle rytter, der i flere år har været en del af den danske cykelelite, har endnu ikke taget stilling til, om han vil anlægge en erstatningssag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























