Sejr til svagt AaB-hold

Lyt til artiklen

Der var AaBs estiske landsholdangriber Indrek Zelinski til forskel på AaB og Esbjerg, da AaB vandt 2-1 og gjorde sit til, at der er lagt op til ægte topopgør, når Brøndby om 19 dage gæster Aalborg Stadion i en kamp mellem Superligaens to førende hold. Med to scoringer fik Brøndbys store profil Mads Jørgensen kun lov at være topscorer i Superligaen i godt et døgn, inden Indrek Zelinski havde taget den plads tilbage. Med sine to scoringer kom op på seks mål mod Mads Jørgensens fem mål. Esbjerg havde fortjent udlignet til 1-1, da esteren endnu engang viste sig at være et røverkøb og mere end nogen manden, der har sparket AaB med i topkampen. Stefan Bidstrup ramte stolpen, og riposten kom Zelinski løbende til og sparkede i mål fra tæt hold med 12 minutter igen. Det unge Esbjerg-hold kunne man kun havde ondt af, meget ondt endda. Det havde formået at presse hjemmeholdet med flot fodboldspil fra en midtbane, der pressede AaBerne længere og længere tilbage som kampen skred frem. I første halvleg blev alt sendt igennem i AaBs venstre side, hvor Allan K. Jepsen og Stefan Bidstrup blev udspillet gang på gang. Uheldigt for Esbjerg manglede Henrik Nielsen og Jess Thorup det sidste held til at score. FARLIGE HJØRNESPARK En anden ting, der generede AaB, var Esbjergs hjørnespark, som AaBerne havde store problemer med at få væk gennem hele kampen. AaB fik ellers en ønskestart, da holdet efter tre minutter kom foran 1-0. Michael Silberbauer lavede forarbejdet. Han spillede Andres Oper, der spillede ud til Indrek Zelinski, som efter et træk elegant sparkede ind med venstrebenet i det lange hjørne fra højre side. Målet gav hverken godt AaB-spil eller sendte hjemmeholdet i offensiven. I stedet blev midtbanen overladt til Esbjerg, hvor Henrik Nielsen skød forbi stolpen, Hans Henrik Andreasen var tæt ved med et hovedstød og den største chance til Jess Thorup, der i total fri position headede tæt forbi stolperoden. I anden halvlegs første minut gled en ellers anonym Chris Kiwomya igennem i hjørne side. Hans perfekte indlæg lykkedes det en fri Andres Oper at sparke på Esbjergs målmand, Martin Jensen. Herefter fortsat Esbjerg- dominans med flot arbejde på midtbanen af de to unge spillere, Hans Henrik Andreasen og Jan Kristiansen. Jess Thorup headede over mål, Henrik Nielsen havde to gode forsøg, inden udlignening til 1-1 kom med 21 minutter igen. Michael Hansen spillede bolden fladt frem i AaBs straffesparksfelt til Jess Thorup, der drejede rundt og med venstrebenet tordnede bolden op i det ene målhjørne. Efter scoringen formåede Esbjerg ikke at forsætte presset mod AaB-målet. Udligningen fik AaB mere med i kampen, og ni minutter senere havde Indrek Zelinski afgjort den flotte kamp.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her