Tabet af Peter Kjær bliver ikke så mærkbart for Silkeborgs kriseramte Superliga-hold som tabet af førsteangriberen Henrik Pedersen. På målmandsposten er Henrik Ipsen en kompetent og solid erstatning, men i front har de midtjyske pokalvindere mægtige problemer, fordi man i øjeblikket simpelt hen ikke har spillere med fysisk styrke, boldsikkerhed og målfarlighed, som kan slå sig igennem og skabe chancer og score i landets bedste fodboldrække. Igen i går blev Silkeborgs svaghed udstillet mod et egentligt ikke skræmmende FC København-mandskab, som med cifrene 2-0 fortjent fik den første sejr på Silkeborg Stadion siden efteråret 1992 - og den første sejr i fire turneringskampe, efter to Superliga-nederlag og 1-4 mod Lazio i Rom i torsdags. Iddi Alkhag og Clement Cliford, der startede som angrebsduo hos hjemmeholdet, havde svært ved at holde på bolden og komme forbi de robuste FCK-forsvarere. Indskiftede Kenneth Fabricius havde heller ikke held til at udmanøvre stopperne Bo Svensson og Kim Madsen, der tacklede og dækkede godt og konsekvent op, og ude på kanterne lukkede Thomas Rytter og den velspillende Niclas Jensen af for Silkeborgs fløjspillere. Da FCK var kommet foran 1-0 på Christian Poulsens bragende hovedstød på Niclas Jensens dejlige indlæg fra venstre, blev stopperen Jacob Rasmussen sendt frem i forreste geled hos Silkeborg, og der blev pumpet en del høje bolde op til ham. I enkelte situationer blev der skabt lidt uro i FCK-forsvaret på indlæg fra siderne, men den svenske målmand Magnus Kihlstedt blev aldrig tvunget til store redninger. Og da Niclas Jensen flot scorede til 2-0 på et direkte frispark, begået mod Morten Bisgaard, der i perioder virkede veloplagt og gav prøver på sin driblekunst og blik for snævne pasninger ind i hullerne, var sagen klar. Niclas Jensen sparkede bolden uden for Henrik Ipsens rækkevidde, da forsvarsmuren syntes at være dårligt placeret. Henrik Ipsen brillerede tidligere i kampen med storspil og brillante redninger, bl.a. på hovedstød fra nært hold fra Thomas Røll og Morten Bisgaard. Foran Henrik Ipsen optrådte stopperen Bora Zivkovic, som TV3-seerne kårede som kampens bedste spiller, med hårdhed og sikkerhed i alle nærkampe. Rasmus Hansen leverede en energisk indsats som højre back, og Michael Larsen, anføreren, der var med i sin kamp nummer 250 for Silkeborg, spillede længe glimrende på venstrebackpladsen. Defensivt er Silkeborg- mandskabet såmænd godt rustet. Det er først og fremmest det konstruktive, opbyggende og chanceskabende spil, cheftræner Benny Johansen og spillerne skal arbejde meget med i de kommende uger. Thomas Røll, der spillende sin første udekamp på Silkeborg Stadion, gjorde ikke meget væsen af sig på FCK-holdet uden de tre skadede, Jacob Laursen og Sibusiso Zuma, der jo begge gerne vil til udlandet, og Heine Fernandez, som har været vred over, at han skulle sidde på bænken mod Lazio forleden i Rom. Mestrene imponerede ikke med prangende fodboldspil, men FCK- mandskabet udstrålede trods alt større autoritet og sikkerhed end hjemmeholdet i en lang periode efter pausen, og offensivt havde gæsterne noget mere at byde på end de angrebssvage jyder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























