Politiken søndag: Uenigheden mellem Superliga-klubberne på den ene side og 1. og 2. divisionsklubberne på den anden om den fremtidige sportslige struktur og udvikling i dansk elitefodbold og fordelingen af de økonomiske midler, der skaffes ved sponsor- og tv-indtægter, blev sendt i udvalg på et langt lukket møde forud for foreningens generalforsamling i går i Odense. Dermed blev en dramatisk sprængning af Divisionsforeningen i første omgang afværget. Superligaklubberne, der nu synes at stå stærkere og tættere sammen end tidligere, har længe sigtet mod en større selvstændighed og uafhængighed på alle områder - ikke mindst i forholdet til moderorganisationen Dansk Boldspil-Union - fordi de er mere forretninger end foreninger. Men Superligaklubberne er i mange 1. og 2. divisionsklubbers øjne på vej væk fra den solidaritet med helheden, som altid har været et overordnet princip, og derfor var fronterne trukket skarpt op før Odense-mødet. Superligaklubberne mener, at det både sportsligt og økonomisk vil være bedst for dansk topfodbold, hvis turneringsstrukturen ændres, så den øverste række, Liga A, skæres ned til 10 hold, hvorunder ligger en Liga B med ligeledes 10 hold og derunder to 1. divisions-rækker med 14 hold. Hovedparten af 1. og 2. divisionsklubberne mener, at landets bedste række skal bestå af 16 hold (mod 12 i dag). Det, finder man, vil gavne talentudviklingen bedst. Divisionsklubberne føler i øvrigt, at Divisionsforeningens ledelse generelt tager for meget hensyn til de store klubber end til dansk fodbold som helhed. På det lukkede møde i Odense holdt de to parter separate møder, og man nåede frem til at nedsætte to hurtigtarbejdende udvalg: